Udskriv
PDF
Jun
10

Blomsterbestøvning

Brugervurdering: / 2
DårligBedst 

Det er vist ikke ret tit det foregår, eller det har eventuelt ikke den store interesse i akvarieverdenen.
Der er altså ikke noget til hinder for, at man kan fremstille frø af sine akvarieplanter eller i det mindste mange af dem.

Faktisk har frø den fordel, som vi kender fra landbruget, så høstes der årligt diverse kornsorter, som oplagres og bruges til brød, men en del af det der er høstet bliver gemt, og kan bruges året efter som ny så-sæd, som det kaldes der...
Det vil nok være utænkeligt, at man i akvarie-øjemed ligefrem kan høste frø i en mængde der kræver en silo, men lidt har også ret. Opbevarer man frøene i en tætsluttende pose i et køleskab, så kan man på den måde gemme frøene gennem flere år.... 

Nogle planter er selvbestøvere og i så tilfælde behøver man ikke gøre noget for at få nogle befrugtede og dermed brugbare frø ud af det, det klarer planten selv. En ad dem er f.eks. Ottelia ulvifolia.
Men mange andre planter er tve-kønnede som det kaldes og der skal ske en befrugtning af blomsten ved at der overføres blomsterstøv også kaldet pollen fra støvknapperne til støvfanget hos blomsten. 

Her tager vi en gennemgang af Echinodorus planten, som de fleste har stiftet bekendtskab med i akvariet.

 

Echinodorus bestoevning_1_tekstet

Typisk blomst hos Echinodorus, de med hængende kronblade er afblomstrede og stod i fuldt flor dagen før.

Echinodorus Red_Diamond_Flower_5_tekstet

Her er de involverede dele markeret på blomsten.
De hvide kronblade er i denne henseende uinteressant idet de som oftest virker som "reklamesøjle" overfor
insekterne, der normalt er involveret i bestøvning af blomsterne.
Støvknapperne er det første led, da det er dem der er besat med den pollen som vi gerne skulle have bragt
videre til en anden blomst og have det overført til støvfanget, der skal modtage 
denne pollen for at blomsten overhovedet kan blive bestøvet eller befrugtet om man vil.
De frø der udvikles efterfølgende, er faktisk nødder. 

Echinodorus bestoevning_2_tekstet

Her benyttes en pensel til at fange pollen, lige denne type er nu ikke specielt god, den er sådan set for
kort i hårene og man gør sig ved at anvende en med længere hår.

Echinodorus bestoevning_3_tekstet

Som man kan se på billedet er det minimalt hvad der hænger ved penslen og næsten alt pollen er faldet af
støvknapperne og ligger på kronbladene.

duefjer

En langt bedre løsning end penslen, er at anvende en duefjer, som er langt bedre til at samle pollen op
og få det fordelt til den blomst der skal modtage det. 

En anden metode er slet og ret at nappe eller klippe en blomst af og fjerne kronbladene forsigtigt, derefter
kan denne blomst presses mod en anden blomst på stængelen så der på den måde overføres pollen til støvfanget.

Echinodorus bestoevning_4_tekstet

Her er overførslen foregået med hjælp af penslen.

En tredje metode

vanillereagens 400

Hos det lokale supermarked kan det som oftest lade sig gøre at købe et par vanille-stænger i en beholder der faktisk ligner et reagens-glas.

Dette glas har den fordel, at det passer ned over både støvknapper og støvfang.

Man holder slet og ret den åbne ende af glasset mod blomsten så åbningen omslutter støvknap- og fang, derefter kan man holde både glas og blomst fast og mod hinanden med
den ene hånd, mens man "tapper" på blomstens stilk, derved vil pollen drysse ned i glasset, og det kan man så gentage med flere blomster. På den måde kan man opsamle
en anseelig mængde pollen i "reagensglasset" ...
Når, man så skal den anden vej rundt og man vil bestøve blomsterne, holder man glasset på samme måde, men med bunden i vejret(når glas og blomst er fikseret) i stedet og tapper forsigtigt på glasset, hvorved pollen vil falde ned over den blomst's støvfang, som man ønsker skal bestøves.
Man kan efterfølgende ved samme blomst, bruge samme fremgangsmåde, som da man opsamlede støvet, ved at "tappe" forsigtigt på den bestøvede blomsts stilk, hvorved overskydende pollen vil ryge tilbage i reagensglasset... man behøver ikke være nervøs for at alt pollen vil forsvinde fra blomstens støvfang, det gør det ikke, idet der sker en kemisk reaktion der binder det modtagne pollen til støvfanget. 

Ech. froe1

Sådan kan det færdige resultat tage sig ud...

Iøvrigt har frø-formering den fordel, at man kan krydse forskellige arter og er man ihærdig nok, så kan
man krydse nogle af de egenskaber der er fra den ene plante med den anden plantes og dermed måske
skabe en helt ny, men en fordel, er det at vide hvilke egenskaber man går efter, og så skal der sorteres
med rund hånd iblandt de planter man får ud af det, altså de der ikke udviser den egenskab man gerne
vil have, skal slet og ret kasseres. Så det kan tage rigtigt lang tid og koste rigtigt mange planter.
Til gengæld, kan man i den sidste ende være heldig og få det ønskede resultat.
F.eks. kunne man gå efter at få Ech. decumbens lange smalle blade grønne blade og Ech. osiris røde anlæg,
hvilket kunne resultere i en decumbens lignende plante med rødlige blade.
Bare se jer om på nettet, hvor mange hybrider, som de kaldes, der efterhånden er, der er rigtigt mange. 

Held og lykke med formeringen.

 

Publiceret: 10. juni 2013
Modificeret: Aldrig

usblogo3d small

Skrevet af Jørn Ullits. Posted in Formering